Finurligt

Finurligt

Flere korssting II

I vævenPosted by Mia Mon, June 27, 2016 15:53:33
Og så var der de to andre tasker udover den orange.
Den lille er syet af ærmet af en cowboyjakke og en rest hjemmevævet stof, med en sej lukning fra Skindhuset.
Den store er syet af cowboyjakkens ryg, og med et bælte som rem, så lang at den kan bæres på skrå over brystet, cykle-egnet tænke jeg.
Jeg synes det er sjovt, når det kan lykkes at bruge noget af det oprindelige i designet, her er det knapperne i taljelinningen, der er knappet et stykke traktorslange på som bæltet er fastgjort i.




Flere korssting, nu på hjemmevævet stof

I vævenPosted by Mia Mon, June 27, 2016 15:46:22
Jeg er nu uhjælpelig ramt af en brodere-dille. Så jeg har vævet stof i entrådet hør med udskiftelige kanttråde og siden broderet på stoffet. Jeg broderer på det uvaskede stof, fordi kamstriberne så hjælper med at skille stingene, og vasker stoffet med broderiet på bagefter. Det er blevet til tre tasker indtil videre. Denne er syet af et bukseben fra et par shorts jeg fandt i Røde Kors-butikken i Sorø, samt resterne af en orange kjole.
Kjolens pufærme blev til en lille lomme indeni, og stropperne kan holde en nøglering.
Broderiet er kun fastgjort foroven og forneden.

En udfordring!

I vævenPosted by Mia Sat, November 28, 2015 08:41:38
Jeg købte en bog i Glimåkra for et år siden, og jeg har forsøgt at læse i den - den er på engelsk så det er ikke helt let. Og nu har jeg kastet mig ud i det, jeg har sat en væv op i en af bindingerne fra bogen.

Først bogen:

Jeg har valgt en af de nemmere opsætninger, kun med 8 skafter (jeg har kun 8), trenden er skåret med 4 tråde, en rød, en gul, en grøn og en lilla. Og her kan I se sølningen fra bogen:

Den er vendt på hovedet, det gjorde jeg fordi bogen tror man søller inden man bommer på amerikansk vis, men det gør jeg jo ikke.
(Det er de kulørte felter der angiver sølningen, de sorte angiver noget om konstruktionen, som jeg ikke helt har indset endnu.)
Det varede noget inden jeg indså systemet. Der sølles på hvert andet skaft, men ved den røde tråd skal der ske noget andet, enten skal der springes to skafter over, eller ingen. 5 gange springes 2 over, 4 gange springes ingen over og sådan fortsættes. (hvis man skulle sølle 3-5-7-9 bliver det naturligvis 3-5-7-1, og 4-6-8-10 bliver til 4-6-8-2 så man blot starter forfra når skafterne slipper op).
Og så er det jo ingen sag, blot man holder tungen lige i munden ;0)
For en sikkerheds skyld havde jeg noteret mig hvilket skaft den første røde i hver runde skulle sølles på, altså hver 9. røde tråd, på den måde opdagede jeg to søllefejl undervejs, som jeg så nemt kunne rette ved at gå højst 36 tråde tilbage.

Trampningen er en længere historie, som jeg ikke vil forklare nærmere her, blot nævne at der er 288 islæt i tramperapporten. Her har jeg vævet de første 100 islæt med rødt.



Next »