Finurligt

Finurligt

Strømpebukser

På pindenePosted by Mia Sat, November 07, 2015 09:14:31
Jeg har gjort det - strikket et par strømpebukser! De er skønne at have på, varmer godt. Garnet er noget strømpegarn jeg har haft liggende i årevis, det har ventet på at det perfekte projekt skulle dukke op. Opskriften er blevet til undervejs, sammensat af strømper, benvarmere og babybukser (i metoden). Den hvide blondekant foroven er en del af "trussen", og blev hvid fordi der ikke var mere garn simpelthen. Men pyt, den er som oftest gemt under kjolen.



Det store vaskeprojekt

På pindenePosted by Mia Fri, October 03, 2014 22:07:23
Så er jeg ved at være færdig med det store vaskeprojekt. Først nøgle fra krydsnøgler til fed, vaske og tørre og derefter tilbage til krydsnøgler igen. De resterende fed er dubletter, undtaget det ene lyseblå som jeg må ordne i morgen.



Sommerfuglesjal

På pindenePosted by Mia Sun, September 28, 2014 15:47:06
Jeg er gået igang med endnu et kæmpesjal, med sommerfugle denne gang.
Og eftersom jeg hader lugten og ikke mindst smagen af spindeolien i garnet fra Holst garn og Garnudsalg, er jeg igang med at vaske hele lageret af denne type garn. På billedet herunder ses en tredjedel af det jeg har vasket, samt den mængde jeg mangler. Jeg vil tro jeg er lidt mere end halvvejs gennem lageret på nuværende tidspunkt. Der ligger også en ordentlig spandfuld og kører rundt i vaskemaskinen netop nu. Det der ligger på cones, tror jeg nu nok jeg venter med at vaske til det skal bruges.


Next »