Finurligt

Finurligt

Flere korssting, nu på hjemmevævet stof

I vævenPosted by Mia Mon, June 27, 2016 15:46:22
Jeg er nu uhjælpelig ramt af en brodere-dille. Så jeg har vævet stof i entrådet hør med udskiftelige kanttråde og siden broderet på stoffet. Jeg broderer på det uvaskede stof, fordi kamstriberne så hjælper med at skille stingene, og vasker stoffet med broderiet på bagefter. Det er blevet til tre tasker indtil videre. Denne er syet af et bukseben fra et par shorts jeg fandt i Røde Kors-butikken i Sorø, samt resterne af en orange kjole.
Kjolens pufærme blev til en lille lomme indeni, og stropperne kan holde en nøglering.
Broderiet er kun fastgjort foroven og forneden.

Misser med mere - broderi

Andet blandetPosted by Mia Thu, May 19, 2016 08:37:35
Jeg er endelig blevet færdig med "Kattekomsammen", et broderi fra Fru Zippe. Det har været rigtig hyggeligt at arbejde med, især fordi kattene ligner Mis med de blå øjne, en børnebog som jeg engang har kunnet læse i mørke og stadig kan en del af udenad. På Det blå Marked fandt jeg en ramme der passede til.

Selvfølgelig fik jeg straks abstinenser (suk - endnu en afhængighed har afsløret sig) og købte derfor et nyt kit. Og hvorfor ikke lade det pynte inden det er færdigt?

Desværre vender fotoet forkert - hvor kikset! Men forhåbentlig fremgår ideen alligevel.

Depression i en kasse

Andet blandetPosted by Mia Fri, April 08, 2016 15:55:20
Jeg har vovet mig ud i noget...
Der er en kasse, der kan lukkes med et lille spænde. På kassen skal der være et skilt med teksten: "Depression"
På billederne kan du se kassens indhold.

Måske behøves der en forklaring. Min bestræbelse har været at billedliggøre følelsen om morgenen, når de depressive tanker binder personen til sengen, og det virker umuligt at stå op. Alt omkring hende er gråt og trist, snavset, trælst og tungt. Den hvide kjole og blomsterne minder om et andet liv, men det føles som evigheder siden. Derfor er blomsterne visnet og kjolen støvet og snavset. Omkring sengen er ellers kun sten, skidt og skærver. Jeg er ikke sikker på hun kommer ud af sengen denne dag.

Men nu ingen panik på mine vegne, jeg har det sjældent sådan mere, men har et stærkt behov for at anskueliggøre hvad en depression kan gøre ved et menneske.

« PreviousNext »