Kornloftets venner

Kornloftets venner

Kornloftets venner.

Alle med tilknytning til Kornloftet kan på denne blog vise billeder af deres arbejde og dele erfaringer med hinanden.

Søllevask

Gode råd og gode spørgsmål!Posted by Mia Thu, May 14, 2015 08:13:15
Jeghar vasket nogle gamle søller jeg har fået - de lugtede grimt, og var misfarvede omkring "øjnene". Jeg havde bundet for dem med en samlet snor og lagt dem i vaskepose, og alligevel så de sådan her ud da de kom ud af maskinen:
Heldigvis var det ikke så slemt som det umiddelbart kan se ud, jeg har ordnet to bundter på ganske kort tid.

Det gode råd må være følgende:
1: Bind for bundtet fire steder, eller med to snore.
2: Brug en kulørt snor til at binde med, så den er nemmere at se, når bundtet skal rettes ud igen efter vask.

To tørklæder

Se vennernes vævning!Posted by Mia Fri, February 06, 2015 15:31:46
Grethe har vævet dette flotte tørklæde på 8 skafter. Det er virkelig en stjerne:


Og Alice har klippet sit taqueté-tørkæde ned:



Nytårs-status 2015

Nyt fra KornloftetPosted by Mia Fri, January 09, 2015 07:48:09
Så er det vævetid. Opsætningerne har generelt været store i denne sæson, derfor har det også taget lang tid at sætte vævene op. Jeg har taget nogle billeder undervejs. Men det må være med mit nye kamera som jeg endnu ikke har fået tilsluttet pc-en så billederne kan komme over - tsk-tsk. Et enkelt har jeg dog fundet på I-pad, halstørklæde i taqeté.
Og så har Grethe klippet ned, se bare:
Mon man kan nænne at træde på det? Det appellerer da til at tage skoene af før man går ind på det!

Sæsonstart

Nyt fra KornloftetPosted by Mia Fri, October 03, 2014 15:51:17
Der er nu ved at være godt gang i vævene efter sommerpausen. Beregninger af garnforbrug, bestilling af garn, udarbejdelse af vævesedler, trendskæring mv. er ved at være på plads, så nu bliver der bommet, enkelte er endda kommet så langt som til at sølle.
Jeg vil vise et billede hvor det er tydeligt at vi lægger kræfterne i, når der skal bommes - det er en fiskegarnstrend til gulvtæpper.



Tinas gulvtæpper

Se vennernes vævning!Posted by Mia Fri, September 05, 2014 12:09:50
Tina har haft travlt med at væve færdig i sommerferien, og i sidste uge klippede hun sine kludetæpper ned, se bare:

Bemærk venligst den matchende telefon!

AVL med snoretræk

Nyt fra KornloftetPosted by Mia Tue, August 26, 2014 12:29:21
Det er endelig lykkedes at komme til at væve på AVL-væven, nu ikke computerstyret. Indtil videre kun med to skafter, men det er da en begyndelse.
Frembinding og bommesystem er genialt
Forløbig har jeg vævet et hundetæppe (og knækket en snor fra snoretrækket smiley )

Flyveskytten er også et hit.

Den Smukkes afløser

Nyt fra KornloftetPosted by Mia Tue, August 26, 2014 12:19:35
Så er afløseren for Den Smukkes på plads, endnu navnløs. Samtidig har Skjoldmøen fået bedre plads, hvad hun nok kunne have brug for og næsten alle klapvævene står sammen (så de kan støtte hinanden)!
Nu mangler der bare kursister, men de kommer vel snart.


Studiekredsen

Nyt fra KornloftetPosted by Mia Thu, July 24, 2014 09:21:31
Studiekredsen her i sommer endte som en studietrekant, men vi fik alligevel udrettet en del. Emnet var BÅND, og vi prøvede flere teknikker:
Brikvævning
Pindebånd (=sprang vil jeg mene)
Slyngede bånd (med slyngstokke)
Flettede bånd, flettet fra een side
Kumihimo-bånd

Her er lidt billeder af resultaterne: Hvis du klikker på et billede, burde du få en større udgave at se nedenunder feltet.



« PreviousNext »